Se med ørerne
Dukketeater Svantevit er blevet huskunstnere hos Zapolski-strygerne i Københavns Musikskole med projektet ”Se med Ørerne”.
Projektet er: - Et møde mellem professionelle scenekunstnere og børn og unge strygere. - Et samarbejde om Carl Nielsens Bagateller. - Et studie i barndommens rytme og klang.
”Vi skal høre med øjnene og se med ørerne”, sagde Carl Nielsen, og Dukketeater Svantevit ta'r ham på ordet, i 150-året for hans fødsel og etablerer et Øjne-Øre-laboratorium, hvor børnene og de involverede scenekunstnerne vil dykke ned i Nielsens ”Humoreske Bagateller” for at se og høre, - stemninger, rytme, farver og klang i dette barndommens toneland.
I processen inviteres de 50 stryger-børn ind i den kreative proces. Sideløbende med indstuderingen af musikken, deltager børnene i workshops og bidrager her med tegninger og tekster til fælles digital idebank.
Ideerne inddrages når Dukketeater Svantevit, dramatiker Tomas Lundme og instruktør Rhea Leman udvikler forestillingens scenebilleder og fortællinger.
Vi søger en ny visuel koncertform, der for børnepublikummet kan blive et kompetent og tidssvarende bud på et vellykket førstegangs-møde med klassisk musik.
Ebbe Lund Nielsen, leder af Københavns Musikskole, som stiller lokaler og lærerkræfter til rådighed for projektet, udtaler I den forbindelse: “Gennem de seneste år har Zapolski-Strygerne og Alexandre Zapolski arbejdet med udvikling af koncertformen fra at være en normal klassisk koncertform til også delvis at være teaterkoncert med skuespilelementer eller en balletkoncert med bevægelseselementer, alt sammen for at gøre koncertformen mere nutidig og for at gøre den mere vedkommende for børn og unge mennesker, ved netop at involvere det visuelle, som er så fremherskende i de unges hverdag i dag.
For yderligere at sætte en proces i gang til at udvikle formen har Zapolski-Strygerne - og i øvrigt også Zapolski-Juniorerne og Zapolski-Spirerne – et ønske om at etablere et samarbejde med professionelle teaterfolk, som ville kunne udvikle og forfine udtrykket”.
Udover at formidle Aleksander Zapolski's enestående arbejde med børn og musik kaster projektet lys på det faktum, at børn, der arbejder vedholdende med deres instrumenter, kan skabe musik sammen af absolut overraskende kvalitet. Projektet kan skabe gehør for den samfundsmæssige værdi af et rigt musikliv, - kan minde os alle om glæden og nødvendigheden af, at børn beskæftiger sig med musik.
Ko-elefant
En ko-elefant fremstillet til Mejeriforeningens mælkekampagne, der startede januar 2009.
Opgaven var: Elefanten skulle have en afrikansk elefants naturlige størrelse med en skulderhøjde på 4 meter - den skulle have stor signalværdi - og den skulle kunne tåle vind og regn til udendørs kampagner.
At fremstille ”en afrikansk elefant i naturlig størrelse, som skulle kunne tåle vind og vejr” var en opgave vi sagde ”ja” til uden at kende den fulde proces.
Det første skridt var indlysende; nemlig at lave en model i ler. Og hermed startede et intenst eventyr på to måneder, som var den tid, vi havde til at bringe denne 4,6 meter høje elefant til verden.
Tiden var knap!
Jeg modellerede, medens jeg kiggede på flotte fotos af afrikanske elefanter. Det var, som om mine hænder af sig selv gjorde arbejdet. Det der kom ind af øjnene blev til i ler.
Teknikken var samme som ved tidligere opgaver - formspændte figurer, - men elefanten var mange gange større, om dette var teknisk muligt var ikke 100% til at spå om.
Grund-idéen var simpel; - som at skrælle en appelsin. Så jeg lagde en ”skræl” uden om min færdige ler-model, - og planlagde hvor jeg ville lægge mine snit i banerne, - og nummererede og markerede.
De efterfølgende faser var pladskrævende, og der var mange udfordringer i selve den tekniske udførsel.
Skabelonerne skulle nu ganges med 5 for at svare til det kæmpe dyr, som det hele skulle ende med. 7 cm tykt skum var stadig til at arbejde med, men her passede gange systemet ikke længere.
Skumgummi som materiale ville være det optimale materiale p.g.a, at det ville bevare fornemmelsen af et levende væsen ved berøring, - men materialet kunne ikke bære vægten - så vi måtte hurtigt i gang med planlægge et indre støtte-stativ.
Vi fandt en stærk kontaktlim på vandbasis, som skulle lime alle banerne sammen og holde. Og det gjorde den. Det holdt! Planen så ud til at lykkes.
Sidst men ikke mindst skulle det store skumgummidyr gøres vandbestandig. Her valgte vi latex - et materiale som vi allerede havde gode erfaringer med. Fordelen var at overfladen blev som elefanthud - og heldet var, at elefanten holdt sin form trods den store vægtforøgelse latexen bidragede med.
Planen holdt - elefanten blev færdig til tiden! Vi følte os stolte.
Billedserien viser udpluk fra arbejdet i den sidste hektiske måned frem til premieren på på Kgs. Nytorv, hvor elefanten blev opstillet foran metroopgangen som led i morgenmælkkampagnen.
Elefanten har turneret rundt i hele landet, transporteret i sin transportkasse på en sættevogn, som specialtransport.